ROSA – en unik tilgang
Hos STU ROSA ser vi den unges livssituation som en relevant faktor i vores daglige samarbejde med den unge. Vores unikke tilgang tager afsæt i fire psykologiske akser, hvor kernen er at se den unge i en fællesskabende, holistisk kontekst. Dette opnår vi ved at benytte ROSA:
R = Resource
Fokus på den unges individuelle resourcer
Alle mennesker har ressourcer og kompetencer. Hos STU ROSA i Odense arbejder vi målrettet med den unge for at afdække hvilke kompetencer dette kunne være; hele tiden med arbejdsmarkedet eller videre uddannelse for øje. Vi har tilpasset dagligdagen, så der altid er mulighed for at den unge kan styrke sine kompetencer og arbejde mere fokuseret med f.eks. særinteresser.
O = Opportunity
Fokus på den unges mange muligheder
I STU ROSA tænker vi hele tiden kreativt for at se mulighederne frem for begrænsningerne. Alle de erfaringer den unge får med fra STU ROSA, forstærker den unges muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet eller på en videre uddannelse. De unge er individer med forskellige forudsætninger, og vi tænker altid ud af boksen, så vi kan give dem de rigtige muligheder.
S = Success
Fokus på at give den unge successoplevelser
Success er et nøgleord hos os. Succes er at være en ligeværdig del af et fællesskab og udvikle sig fagligt såvel som personligt og socialt. I STU ROSA er læringsstrategierne tilpasset hver enkelt. Det optimerer mulighederne for at den unge får oplevelsen af succes med i baggagen.
A = Action
Fokus på handling angående den unges udvikling
I STU ROSA arbejder vi med begrebet aktiv handling. Den unge vil opleve handling som en solid støtte, både til personlige og projektrelaterede ønsker. Når vi viser aktiv handling over for den unge, oplever vi et større engagement, når den unge selv står over for vigtige beslutninger.
Det er dét vi gør bedst!
Her er i øvrigt 10 andre punkter, som adskiller os fra andre STU-tilbud,og som ligger til grund for vores unges stabile succesrate.
Læs mere her
"Jeg er blevet meget mere moden og har arbejdet med min angst, som jeg er blevet meget bedre til at tackle. Nu har jeg både fået kørekort, egen bil og jeg går på HF." - Line, tidligere elev.
"Min mentale og sociale udvikling havde nok ikke været lige så stor, hvis ikke jeg havde været på ROSA. Det har været godt for mig med fast struktur og det fællesskab det har givet mig." - Daniel, tidligere elev.